Årets ejerleder 2024.
Kæmpestort Til Lykke til Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S, som vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 ved Landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem en kombination af visionær ledelse, innovation og stærke værdier skabt en markedsledende rejsevirksomhed, der tilbyder unikke oplevelser på destinationer verden over.
|
PwC indgår samarbejde med CEV hos CBS.
PwC har indgået et samarbejde med Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) hos CBS.
Det giver adgang til indsigtsfuld forskning i ejerledere, NextGens og ejerledede virksomheder, hvilket bidrager til en endnu dybere indsigt i disse virksomheders behov og udfordringer.
Samarbejdet med CEV er indgået som et led i forskningsprojektet ‘NextGen - Fremtidens ejerledere’. NextGen er finansieret af Industriens Fond. Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Se NextGens analyse hér.
PwC har endvidere indgået samarbejde med FBN
Family Business Network Denmark (FBN) er et unikt fortroligt netværk for familierne bag familieejede virksomheder. FBN Denmark og PwC har et fælles fokus på at facilitere videnudveksling på tværs af generationer og brancher. PwC samarbejder også om at give NextGens gode udviklingsmuligheder som en del af FBN’s unikke tværfaglige program kaldet NxG-360.
|
|
Årets ejerleder 2023! – Søstrene Grene
Vi gør en dyd ud af at undgå kompleksitet og holde fast i vores simple forretningsmodel, hvor vi har indsigt i hele værdikæden. Vi er helt ude hos leverandøren og producenten, når vi køber produkter, og vi er helt ude hos slutkunden, når vi sælger varer.
Mikkel Vaupell Grene, CEO og ejerleder, Søstrene Grene. |
Årets ejerleder 2022 – Layland Barker, TITAN CONTAINERS A/S
Stort Til Lykke til Layland og TITAN for en fremsynet og på en række områder fremragende drift af en virksomhed i en traditionel branche. Endnu engang viser det, at der er plads til nytænkende virksomheder i eksisterende brancher.
En virksomhed med plads til socialt engagement – samtidig med et forretningsmæssigt fokus. |
Stort TIL LYKKE til Plantorama
... og selvfølgelig Til Lykke til ejerleder Peter Vang Christensen for den flotte titel: Årets Ejerleder 2021.
Positionen understreges af udtalelser som denne: "Vi er meget bevidste om, hvordan vi kan være med til at gøre en forskel for klimaet, og derfor investerer vi store midler på området!" - udtaler Peter Vang Christensen.
|
Til Lykke til Michael Holm
Ejerleder Michael Holm fra Systematic A/S løb med prisen som Årets Ejerleder 2019 ved Landskåringen i PwC i Hellerup. Ved at udvikle skræddersyede it-systemer til den offentlige sektor i Danmark, og dernæst sælge koncepterne videre som softwarepakker globalt, har han skabt en global milliardsucces for Systematic.
I dag beskæftiger Systematic over 1.000 medarbejdere og leverer løsninger til en lang række kunder i den offentlige sektor, herunder de “hvide kitler” på de kliniske afdelinger, så forløbet med patienter bliver optimeret, og det sikres, at alle får den rette behandling.
Michael Holms hustru modtog prisen i hans sted.
|
Stort TIL LYKKE til Bjarke Hansen.
Bjarke er netop valgt til Årets Ejerleder 2018 med sin virksomhed: Primo Tours A/S, hvor han kun sælger rejser, han gerne selv ville tage på.
En flot vækstudvikling i den kun ni år gamle virksomhed.
Imponerende og flot gået!
|
Ejerleder: Vær stolt og del dine sejre
Marianne Strauss står som ejerleder i spidsen for et aluminiumsstøberi med 20 ansatte. Hun mener, at de danske ejerledere skal stå ved deres succeshistorier og huske at fortælle dem. For de er vigtige. De små ejerledere er helt centrale for, at Danmark holdes i gang.
Når det går godt, så er det vigtigt at turde stå frem og fortælle, hvad det er, man gør – også selv om man er ejerleder. Det mener Marianne Strauss, som er ejer af og direktør for Nordsjællands Metalstøberi A/S.
Hun peger på, at de ejerledede virksomheder har en enorm samfundsmæssig betydning. De skaber værdi, og de skaber arbejdspladser. De ejerledede virksomheder er simpelthen rygraden i dansk erhvervsliv, og den historie skal fortælles.
(Fra DI-information 06.04.2018)
|
Årets ejeleder - Mikkel Borg Bjergsø
Hos en virksomhed, der er ekspanderet med noget så herligt som øl, nemlig Mikkeler, fandt man årets ejerleder 2017.
En helt unik udvikling på bare få år giver en meget god begrundelse for valget at Mikkeler og Mikkel Borg Bjergsø.
Et kæmpe TIL LYKKE !
|
Til lykke til Per Smedegaard
Per Smedegaard fra virksomheden Kærgaard A/S blev vinder af årets TEMA-pris for sin fantastiske evne til at få ny, teknisk innovation til at spille sammen med talentudvikling.
Per holdt en spændende tale om deres mange lærlige og deres evne til både at fastholde og talentudvikle i virksomheden.
Stort TIL LYKKE!
|
Regeringens finanslovsudspil indeholder mange dele
Totalt set vil det give et skub i den rigtige retning for erhvervslivet, hvis de tanker og planer, der er blevet fremlagt, også bliver til virkelighed.
Den politiske situation vanskeliggør dette, men vi vil holde dig orienteret, når der er konkrete beslutninger og vedtagelser, der kan præsenteres.
Indtil da foreslår vi, at du "krydser fingre" for et godt resultat.
30.08.2017
|
Årets ejerleder 2016
Ved den netop afsluttede overrækkelse af prisen, som årets ejerleder 2016, blev Marie Louise og Lars Bjerg fra Mountain Top Industries hædret.
En flot præstation - og en velfortjent pris.
Læse mere om kriterierne herunder:
|
| |
Lavere bo- og gaveafgift - Forslag
I finanslovsforslaget for 2016 har regeringen foreslået, at bo- og gaveafgiften nedsættes - for at lette generartionsskifterne i familieejede virksomheder.
På Skatteministeriets hjemmeside anføres, at afgiften skal nedsættes til:
- 13% i 2016
- 13% i 2017
- 7% i 2018
- 6% i 2019
- 5% i 2020 og fremover
|
Forslag til finansloven
Hvad gør regeringen for at fremme erhvervsudviklingen hos de ejerledede virksomheder?
Regeringen har den 29. september 2015 fremlagt sit forslag til finansloven for 2016, og blandt de mange punkter er:
- Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt i 2016-2019 i form af en vækstpakke, der bl.a. skal skabe fundamentet for flere job uden for de større byer.
- Eksport- og investeringsindsatsen bliver styrket med 40 mio.kr. i 2016.
- Der skal gennemføres en erhvervsbeskatningsreform, og der skal skabes forbedrede rammevilkår for generationsskifte for at fremme væksten. Der er lagt op til kr. 560 mio.kr. årligt.
- Formueskattekursen genindføres. Det betyder at familieejede virksomheder sikres nogle rammevilkår, der giver forbedrede muligheder for generationsskifte og virksomhedsoverdragelse.
- NOx-afgiften afskaffes.
Der afsættes nogle midler til at hjælpe landbruget (i alt 75 mio. kr. årligt).
Ny højesteretsdom - risikerer at komplicere generationsskifter
Højesteret har netop afsagt en dom, hvor årtiers praksis, hvorefter man kunne videresælge fast ejendom til næste generation for 85% af ejendomsvurderingen, er blevet ændret.
SKAT har fået medhold i, at dette ikke altid vil være gældende. Det kan give betydelige komplikationer for overdragelser af bl.a. landbrugsejendomme og fast ejendom under virksomhedsordningen.
Tidligere var det en fast praksis, som man kunne lægge til grund for beregningerne, men det risikerer nu at blive ændret, så konsekvenserne er ukendte.
Læs hele dommen hér: http://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt-(H%C3%B8jesteretten).31478.aspx?recordid31478=1187
|
|
| | |
|
|